Fra lov til STU-hverdag

CSV tilbyder en 3–årig særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) til unge i alderen 16-25 år.

STU'en er et nyt kapitel i dit liv, hvor du går fra barn til ung-voksen.
 
Du undervises i og arbejder med din personlige, sociale og faglige udvikling igennem hele uddannelsen.

Dette er beskrevet i STU bekendtgørelsen:

”Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.” (Lov om STU 564/07)

Der er mange grunde til at starte på vores STU. Nogle af grundene kan være: 

  • Du skal finde ud af, hvad du vil med dit voksenliv
  • Du ved, hvad du gerne vil, og du har brug for en uddannelse, der hjælper dig denne vej
  • Du vil gerne gå på en ungdomsuddannelse med andre unge, hvor det er muligt at få venner og gode oplevelser sammen
  • Du vil gerne forbedre din faglighed og evt. tage folkeskolens afgangseksamen i et eller flere fag
  • Du vil gerne ud på arbejdsmarkedet, men har brug for støtte og vejledning gennem vores praktikker
  • Du vil gerne prøve mange forskellige ting og udvide din verden gennem forskellige aktiviteter, projekter, anderledes undervisning, rejser i ind- og udland mm. 

Det er meget vigtigt, at din hverdag hos os giver mening for dig, og du kan se formålet med de ting, du laver, og du kan se en udvikling i dit liv. Dette hjælper vi dig med.