STU på CSV

STU - en uddannelse vi skaber sammen

Som Københavns Kommunes eget STU-tilbud stiller vi høje krav til tilbuddene og kvaliteten på uddannelsen. Alle nye aktiviteter, valgfag, værksteder skal være med til at udvikle de studerende og få dem videre i livet. Derfor opfinder vi løbende nyt.

I hverdagen har du, som studerende, stor mulighed for at præge hele uddannelsen. Du har indflydelse på nye aktiviteter, værksteder og udflugter etc. 

Vi har wellness, kaffebar, yoga-tid, kosmetik og neglerum - alle ideer, der er udviklet med de studerende.

Vi har værksteder, der udvikler sig konstant ift. de studerendes ønsker: Ude-produktionshus, Design, Mediehus, Køkken.

Vi har fuldt udstyret musiklokale, billedkunstlokale, fitness lokaler. 

Vi er heldige, da vi både har byen og naturen tæt på, og vi bruger begge dele i undervisningen. STU'en ligger i Bystævneparken 20 A, 2700 Brønshøj.                                             

Transportmuligheder

Det er nemt at komme ud til STU'en. Fra Nørreport kan du tage bus 5C eller 350S. 
S-toget stopper på Husum station, hvorfra det tager 10 min. at gå til STU'en.
 
Vi har studerende fra hele københavnsområdet: Østerbro, Amager, Valby, Vanløse, Frederiksberg, Rødovre, Christianshavn, og mange følges til og fra STU'en.